Som designer arbejder Bijoux med identitet. Hun har åbnet en systue i Dar es Salaam, hovedstaden i Tanzania, hvor hun har tre ansatte og producerer tøj til både det europæiske og det østafrikanske marked. I filmen er vi med Bijoux på arbejde i systuen og til Swahili Fashion Week i Dar es Salaam. Swahili Fashion Week er en årlig begivenhed, hvor designere fra især Østafrika præsenterer deres mærker.
Læs teksten om kønsidentitet og kønsroller, og se derefter filmen om Bijoux. Brug de arbejdsspørgsmål som står nederst på siden.
Er der forskel på drenge og piger, mænd og kvinder? Umiddelbart kan det lyde som et mærkeligt spørgsmål, for selvfølgelig er der forskel. Men hvis vi begynder at diskutere vores meninger om hvad der er maskulint, og hvad der er feminint, vil det nok hurtigt vise sig, at der – ud over de fysiske forskelle på kønnene – er stor uenighed om, hvor forskellige mænd og kvinder egentlig er.
Køn henviser til to forskellige sider af menneskelivet:
Det biologiske køn handler om, at hvis man har en penis og testikler, så er man en dreng. Hvis man har en skede og æggestokke, så er man en pige.
Det social køn handler om det sociale rollemønster, som handler om samfundets normer for, hvordan piger/kvinder og drenge/mænd bør opføre sig, hvad de arbejder med og hvilken rolle de har i familien.
Det psykologiske køn. Køn har herudover en tredje betydning i sociologien – som handler om, hvilken kønsrolle man selv oplever at have.
Er piger bedre til at sidde stille end drenge? Er drenge bedre til at spille fodbold end piger? Når der er bestemte forventninger til kønnene, kaldes det for kønsroller.
Vi er tilbøjelige til at opfatte mange af disse kønsroller som ”naturlige”, men som regel er de i højere grad bestemt af samfundet end af vores biologi. Kønsroller hører til det sociale køn. Kønsroller handler nemlig om, at vi alle sammen er født ind i et samfund, som har giver os mulighed for at spejle os i andre omkring os. Dvs. hvor en person bevidst eller ubevidst efterligner en anden persons handlinger og opførsel. Det er gennem kønsrollerne, at man lærer, hvilke forventninger der stilles til en. Kønsroller har stor betydning for, hvordan vi opfatter os selv som mennesker. En kønsrolle er de forventninger, som samfundet generelt har til et køn. Det kan fx være, at drenge skal spille fodbold og piger skal være gode til at lave mad.
På den måde skabes eller konstrueres vores identitet i samvær med de mennesker, og de normer og værdier, som gælder i den kultur, som omgiver os.
Allerede som barn får man en idé om, hvordan de to køn er forskellige. Børn kan fx kopiere deres forældres måde at være på – deres kønsrollemønster og derigennem opbygge en idé om hvad der er normalt for drenge og piger.
På forskellige tidspunkter i livet møder vi andre mennesker og andre kulturer, som udfordrer de idéer, vi har om kønsroller. Her oplever vi, at alle samfund består af forskellige mennesker, normer og forventninger.
I filmen møder du Bijoux, som er tøjdesigner og har sin egen systue i Dar es Salaam, hovedstaden i Tanzania.
Baggrund: Som ung kvinde har Bijoux været placeret mellem to kulturer – den norsk-tanzaniske. Det kaldes en bindestregs-identitet. Bindestregs-identitet er når personer er placeret mellem flere forskellige kulturer. Det er altså både Bijouxs opvækst i Tanzania og hendes erfaringer fra Norge, der har formet hendes opfattelse af hvordan en kvinde skal se ud og opføre sig.
Som præst er Samuel kirkens religiøse overhoved. Hans kirke hedder Progressive Faith Chapel International og består af tre fysiske kirker i Accra, hovedstaden i Ghana i Vestafrika. Hver søndag samles hans menighed til gudstjeneste. I filmen er vi med en søndag få dage efter at der har været præsidentvalg i Ghana.
Læs teksten om identitet og se derefter filmen om Samuel. Brug de arbejdsspørgsmål, som står nederst på siden.
Identitet handler om, hvem du er. Din identitet er alt det, der kendetegner dig, og det er med til at gøre dig forskellig fra andre. Identitet hænger derfor både sammen med den måde, som du opfatter dig selv på, og med den måde, som du gerne vil have andre til at opfatte dig på. Derfor oplever mange, at deres identitet er tæt forbundet til fx deres arbejde, sprog, religion, politiske overbevisning og fritidsinteresser.
Din identitet svarer på spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”
Identiteten behandles under fire hovedpunkter:
Jeg-identiteten. Det er også den, som vi kalder kernen i identiteten. Det er den grundlæggende følelse af at være den samme person hele tiden, og at vi føler, at der er en sammenhæng mellem vores fortid, nutid og fremtid.
Den personlige identietet er meget tæt forbundet med jeg-identiteten og består af de særlige egenskaber, færdigheder og kendetegn, som gør os til dem, vi er. Det er det elementer, som andre omkring os kender os på.
Den sociale identietet er derimod de karaktertræk som vi bevidst fremhæver, når vi er sammen med andre mennesker. Det er den måde, vi ønsker at andre skal se og opfatte os på. Man fremhæver ikke nødvendigvis de samme ting i alle sociale sammenhænge eller vennegrupper. Man kan derfor godt have flere forskellige sociale identiteter, fx i fodboldklubben og i kirken. Der skal dog helst være en sammenhæng mellem, hvordan man opfatter sig selv, og hvordan andre opfatter en.
Den kollektive identietet er det sidste niveau i identiteten. Det er følelsen af at være en del af et større fællesskab med andre mennesker. Det er den brede og fælles identitet. Det kan være det at være dansker – et nationalt og kulturelt fællesskab.
I Ghana har det etniske fællesskab stor betydning, og de etniske, nationale og kulturelle fællesskaber udelukker ikke hinanden. Fx ”Jeg er Ashanti, jeg er ghaneser og jeg er afrikaner.” Samtidig er rigtig mange mennesker i Ghana religiøse og praktiserer både traditionelle religioner og kristendommen eller islam.
De er alle stærke fællesskaber, som er med til at forme, hvem du er.
I filmen møder du præsten Samuel.
Baggrund: Samuel er vokset op i en stor familie, som var meget religiøs. Han har været omgivet af tanter, onkler, fætre og kusiner, som han har kunne spørge til råds, og som har vejledt ham i forhold til deres erfaringer. Hans familie, deres forventninger og krav til Samuel, har været med til at forme ham og gøre ham til den, han er i dag. Allerede som 9-årig følte Samuel kaldet til Gud. Kirken har også haft stor indflydelse på Samuel. Her blev han vejledt i forhold til skrifterne. Religionen og kirken er derfor en stor del af hans identitet.
De religiøse institutioner som omgiver vores trossystemer spiller en meget stor rolle i Ghana og udgør en stor del af civilsamfundet. Bl.a. kirkerne tager et stort ansvar i forsøget på at forbedre den enkeltes liv gennem adgang til uddannelse.
I filmen møder du Espen Sørensen, som udfordrer nogle af de kulturelt bestemte normer og værdier, der hersker i forskellige fællesskaber, og man følger hans arbejde med at forene mennesker på tværs af forskellighed.
Læs teksten om kulturelle stereotyper og racisme og se derefter filmen om Espen. Brug de arbejdsspørgsmål som står nederst på siden.
Vi bliver alle sammen påvirket af de grupper, vi indgår i. Hvis man er flere, som interesserer sig for fodbold, er det nemmere at dyrke interessen sammen, end hvis man skulle gøre det alene. Det er på mange måder positivt at være en del af en gruppe, fordi det er med til at forstærke ens interesse, når man er flere om det. Men gruppens påvirkning kan også̊ være negativ. Det kan fx være hvis man bliver presset til at gøre noget, man egentlig mener, er forkert. Eller hvis gruppen har fordomme eller fjendskab over for andre.
Vi mennesker kan let udvikler fordomme og stereotype opfattelser af mennesker, der tilhører andre grupper end vores egen.
– En fordom betyder, at man har en forudfattet mening om en anden gruppe mennesker, selvom man ved at gruppen består af individer, og at én oplevelse ikke kan beskrive hvordan ”alle” opfører sig.
– Det er på samme måde en stereotyp opfattelse, at man mener, at alle mennesker, som tilhører en bestemt gruppe, har bestemte egenskaber – fx at kvinder er bedre til at lave mad end mænd. Vi har mange stereotype opfattelser af afrikanere. Vidste du, at Afrika er en verdensdel, som består af mere end 500 millioner mennesker? Det er altså svært at sige noget generelt om afrikanere. Og mænd.
Hvis man har stereotype opfattelser af etniske, religiøse eller nationale grupper, er der ikke langt til racisme.
– Racisme er en forestilling om, at nogle grupper af mennesker er bedre end andre f.eks. på grund af deres race, hudfarve eller religion. Vi bliver ikke født med opfattelser af stereotyper, fordomme eller racistiske tanker. Dem lærer vi igennem vores omgivelser, især gennem medierne.
I filmen møder du Espen Sørensen, som udfordrer nogle af de kulturelt bestemte normer og værdier, der hersker i forskellige grupper og fællesskaber.
Baggrund: Espen oplever, at det er svært at blive accepteret i den lokale kultur i Tanzania, selvom han er opvokset i landet. Da han tog navnet Mzungu Kichaa til sig var det et forsøg på at omfavne den opfattelse, som omgivelser havde tillagt ham.
Mzungu Kichaa betyder “tosset hvid mand” og er et øgenavn for en hvid person, som på den måde er med til at påpege, at han er anderledes. Med det øgenavn følger en række stereotype billeder om bl.a. hans livsstil. Det kan sammenlignes med, når man påstår, at alle amerikanere er overvægtige.
Ali har spillet professionel fodbold siden han var 9 år gammel. De fleste mennesker i Accra kender ham som fodboldspiller. Ved siden af sin karriere har han taget en uddannelse, og han arbejder i dag som fodboldtræner i Cantonments FC. Her har han en vigtig rolle i forhold til klubbens unge drenge.
Læs teksten om socialisering og se derefter filmen om Ali. Brug de arbejdsspørgsmål, som står nederst på siden.
Fra den dag vi bliver født og hele livet igennem, formes vi i samspil med de mennesker, som omgiver os. Det kaldes socialisering når vores personlighed eller karakter formes af de krav og forventninger, som vi møder fra vores omgivelser.
Det er især igennem fællesskaber med andre mennesker, at vi lærer det omgivende samfunds regler og værdier at kende. Det kan fx være et sprogligt fællesskab, fælles interesser eller traditioner.
For de fleste mennesker er familien et væsentligt fællesskab. Gennem opdragelsen, dvs. forældrenes påvirkning, sker en vigtig del af barnets socialisering. Vi socialiseres også̊ gennem fodboldklubben eller moskeen, gennem de film vi ser og gennem computerspil, bøger, sociale medier osv.
Både samfundet og dine forældre er derfor med til at påvirke din identitet.
Se evt. indlægget om Samuel. Her arbejdes med identietesbegrebet.
Før, at det blev mere almindeligt at børn kom i institution fra de var helt små, skelnede man skarpt mellem den primære og den sekundære socialisering.
Primær socialisering er den socialisering, som sker i barndommen og i samspil med den nærmest familie. Gennem socialiseringen giver forældrene deres egne regler og værdier videre til barnet. Det betyder, at man ikke behøver at opfinde alt på ny. Det betyder også, at man som barn og voksen overtager en masse værdier uden at tænke over det.
Sekundær socialisering foregår gennem hele livet og oftest uden for familien. Fx når du kommer i skolen og bliver en del af en gruppe jævnaldrende børn.
Sociologer taler i dag om, at vi i Danmark lever i et senmoderne samfund, der bl.a. er kendetegnet ved at børn kommer i vuggestue og børnehave meget tidligt. Derfor foregår den primære og sekundære socialisering samtidig her, og der er tale om en dobbeltsocialisering som fortsætter gennem hele livet.
Der er mange samfund rundt om i verden, hvor det giver mening at fastholde en skelnen mellem den primære og den sekundære socialisering, fordi institutioner som vuggestuer og børnehaver ikke bruges på samme måde som vi kender det i Danmark i dag.
I filmen møder du Ali fra Ghana.
Baggrund: Ali har ikke haft en stærk familie omkring sig, som han har kunne få støtte fra. I stedet har han opholdt sig meget på gaden som barn.
Alis står ikke alene med den historie. Blandt andet på grund af fattigdom vokser mange børn i Accra, hovedstaden i Ghana, op under svære vilkår. Mange af dem vokser op i brudte familier, hvor enten far eller mor er død, og der kun er én eller ingen indtægtskilde. Hvis man er i den situation, og ikke har familie, der kan træde til, er der ikke penge til at man kan gå i skole.
Da Ali var 9 år mødte han en fodboldtræner, som opdagede hans talent som fodboldspiller. Træneren har siden spillet en stor rolle i hans liv og har blandt andet hjulpet ham med at få en uddannelse. De forventninger og krav han stillede til drengen Ali har været meget anderledes fra de mennesker han voksede op blandt. Det har igen været med til at forme ham og gjort ham til den, han er i dag.
Ameyaw er en af Ghanas mest fulgte livsstilsbloggere. Hans blog er en personlig blog, hvor han iscenesætter sig selv og hvor han også deler nyheder om alt hvad der sker i Ghana.
Læs teksten om online identitet og se derefter filmen om Ameyaw. Brug de arbejdsspørgsmål, som står nederst på siden.
Alt det, der kendetegner en og er med til at gøre en forskellig fra andre, kan man kalde for identitet. På den måde hænger ens identitet sammen med, hvordan man opfatter sig selv, men også hvordan man gerne vil have andre til at opfatte en. Iscenesættelse kan være når man præsentere sig selv på en bestemt måde fx på de sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram eller en blog som Ameyaws.
Men ens ”liv” på sociale medier er også være med til at forme ens identitet. Gennem kontakten med vennerne på internettet bliver ens livssyn nemlig både bekræftet og udviklet. Man bliver bekræftet, fordi det er trygt at mødes online med andre unge, der tænker som en selv. Men man udvikler sig også fordi der sker en udveksling af værdier og normer, når man er online.
Gennem de sociale medier kan man altså ”lege” med sin identitet ved at præsenterer sig selv på en bestemt måde, men man bliver også påvirket af de forventninger der til en på de forskellige platforme.
Vi opfører os forskeligt, i forskellige sociale sammenhænge. Man kan sige, at man har forskellige roller afhængigt af hvem man er sammen med og de forventninger som man møder. Det gælder for alle sociale sammenhænge, at der er forskellige forventninger til hvem man er og hvordan man opfører sig. Forventninger kalder man også for rolleforventninger. Rolleforventninger skabes af normer, traditioner og værdier
Ifølge den amerikanske sociolog Erving Goffman (1922-1982) spiller individet forskellige roller alt efter, om man er et sted, hvor der er andre mennesker, eller om man er alene. Goffman sammenligner individet med en skuespiller, som enten er på scenen (frontstage) eller bag scenen (backstage).
På scenen spiller skuespilleren en rolle, og på samme måde påtager vi mennesker os bestemte roller, når vi er sammen med andre mennesker.
Front stage: En person er front stage når de befinder sig sammen med andre individer i samfundet end sine nærmeste, både inde og uden for hjemmets fire vægge. Når man er front stage påtager man sig den rolle, som man mener forventes af de tilstedeværende individer. Eksempelvis i klassen. Der er dog et stort spekter af forskellige roller, som der kan spilles front stage.
Back stage: Backstage personlighed findes frem i tilfælde hvor omgivelserne ikke har indflydelse på dit handlemønster. Backstage er stedet hvor mange vil sige man kan “være sig selv”. I nyere tid er mange dog enige om at front stage rollerne også er en del af det at “være sig selv”. Backstage er blot betegnelsen for en bestemt rolle man altid glider tilbage til, når der ikke er behov for front stage rollerne. Dette vil ofte være i hjemmet, hvor kun nærmeste familie eller venner befinder sig.
I dag har medierne gjort det muligt at kunne befinde sig imellem de to ovenstående scener.
Et eksempel kan være via livsstils bloggen, hvor det er muligt at fremstille sit privatliv (backstage) på en offentlig platform Men fordi at det er muligt for alle at observere platformen, påtager man sig en rolle tilpasset de mange seere (front stage). Man befinder sig altså i en Middle region.
Også politikere befinder sig ofte i en gråzone, hvor mediernes interesse for deres privatliv blander politikernes front stage og back stage sammen.
I filmen møder du Ameyaw, som fortæller om online identietet og “blogging”.
Baggrund: Ameyaws arbejde tager udgangspunkt i hans lokalmiljø i Accra, Ghana – det er historierne herfra som han formidler. Men fordi han arbejder online er det område som han påvirker globalt. Han er en del af en bevægelse af bloggere , som er i gang med at omskrive Afrikas identitet til omverdenen i kraft af internettet.